Lækage er overførsel af medier, der sker på isolerede genstande eller dele. På steder, hvor små lækager ikke er tilladt eller tilladt, eller en lille mængde lækage er tilladt, genereres mængden af lækage, der overstiger den specificerede værdi. Den såkaldte "ingen lækage" eller "ingen lækage" eksisterer faktisk ikke. Lækagedetektionsmetoder kan groft opdeles i tre typer.
1. Sensorisk lækagedetektionsmetode
En metode til at opfatte et lækkende medium gennem menneskeligt syn, hørelse, lugt og berøring. Sensorisk lækagedetektion plus empirisk metode kan bestemme små lækager.
2. Metode til registrering af værktøjslækage:
Dette er metoden til lækagedetektion ved hjælp af simple stoffer eller værktøjer. Metoden til at påføre sæbevæske på inspektionsstedet for at se, om der kan dannes bobler, for at kontrollere lækagen af gasmedium, kaldes sæbevæskemetoden, som groft kan bestemme mængden af lækage. Metoden til at nedsænke den del, der skal inspiceres i vand for at se, om der kan dannes bobler, for at kontrollere lækagen af gasmediet, kaldes vandnedsænkningsmetoden, som groft kan bestemme mængden af lækage. Metoden til at påføre væske på den ydre overflade af vakuumudstyr for at kontrollere, om væsken strømmer ind i vakuumet for at bestemme lækagen, kaldes væskebelægningsmetoden. Metoden til at forsegle inspektionsstedet med gummifilm, plastikfilm eller et stykke papir for at se, om det buler for at bestemme lækagen, kaldes papirblæsningsmetoden. Metoden med at bruge et stykke forsøgspapir til at placere det på inspektionsstedet for at se, om det skifter farve for at bestemme lækagen, kaldes teststrimmelmetoden.